Vandreruter.dk

Kort om vandreruter.dk og mit arbejde med at skabe en samlet dansk formidling af Danmark’s vandreruter

Frits Ahlefeldt, Vandreruter.dk – Sep. 2020

Det at vandre langs stierne herhjemme, er noget af det sundeste, det mest bæredygtige og det mest stressforbyggende vi kan gøre. Vandring er en livsstil der i højeste grad både hjælper naturen, sundheden, fællesskabet, klimaet, planeten og vores individuelle og fælles velbefindende, men det at skabe, og følge stier er ikke en mulighed uden udfordringer. Jeg skriver om begge dele her på Vandreruter.dk

Jeg har en stor passion for vandring, og for at formidle alt hvad vandring er. Og har siden før 2010 stået for at opbygge en samlet formidling af de danske vandreruter. En formidling af hvordan vandring kan bidrage til at øge vores trivsel, uanset vores status, alder, humør og baggrund.

For mig handler det om at formidle/fremme vandring i Danmark med opdaterede oplysninger om vandreruter, projekter, nye links,  viden, steder, freaks der går, legender, tanker og indtryk fra de danske vandrestier.

Hvorfor vandre i Danmark?

Vandring er en helt særlig måde at opleve steder på og Danmark har over 10.000 km. vandreruter og kortlagte stier, som der løbende lægges et meget stort arbejde i at opbygge og vedligeholde, både fra foreninger, fonde, kommuner, regioner og de forskellige styrelser og ministerier. Det er et netværk og arbejde som vil kunne gavne langt flere, hvis flere af os får et bedre kendskab til stierne og de mange gode grunde og muligheder der er for at vandre i Danmark.

Ideen bag Vandreruter.dk

Formålet med Vandreruter.dk er at udbrede kendskabet til og muligheden for at vandre i Danmark gennem hele året, både for lokale, for resten af Danmark, og for all som besøger os.

En uafhængig, solid og ærlig formidling af de danske vandreruter

Mit mål med vandreruter.dk er at det skal være opdateret, gratis at bruge og fri for reklamer, og ikke mindst være uafhængigt og kunne give en reel og fair beskrivelse af vandremulighederne herhjemme, både deres potentiale og udfordringer.

Vandreruter.dk her researches, tegnes, skrives laves, programmeres og opdateres p.t. 100%  af mig… Frits Ahlefeldt.

Min baggrund

Af uddannelse er jeg uddannet fra Landskab (Kunstakademiets Arkitektskole 1991-2000) og har også en kandidatgrad i Digital Kommunikation, med speciale i formidling af vandring (2006)

Jeg kommer gerne ud og fortæller og kan hyres til feedback, projekter, indpark, tip eller/og ideer: Kontakt formular

Foredrag med Vandreruter.dk

Jeg holder foredrag udfra mine erfaringer og mit arbejde med vandring i Danmark og i udlandet – Læs mere om mine foredrag her: Foredrag om vandring og vandrestier

God tur ude på de Danske vandreruter 🙂

Bedste hilsner

Frits Ahlefeldt-Laurvig
Frederiksberg – 2020

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑