Vesterhavsstien

Vesterhavsstien er et forslag til en ca. 460km. lang dansk vandrerute langs Jyllands Vestkyst mellem Blåvandshuk og Skagen, sammensat af flere eksisterende stier. Vesterhavsstien er der faktisk allerede hvis vi vil
Se flere vandreruter i Danmark: Samlet listeKorte beskrivelser

Vesterhavsstien – ca. 460 km. kystvandring langs hele Vesterhavet mellem Blåvandshuk og Skagens spids

Tekst og tegning af Frits Ahlefeldt, Vandreruter.dk – Opdateret 2023

Blåvand-Thyborøn DVL – Vesterhavsstien DVL 160km.
Thyborøn-Bulbjerg PDF: Naturstyrelsen – Vestkyststien-80km
Bulbjerg-Tranum PDF: Vandresti-kort-46km
Tranum-Løkken PDF: Vandresti-kort – 46km.
Løkken-Tornby Strand PDF: Vandresti-kort – 31km.
Tornby strand-Skiveren PDF: Vandrekort – 32km.
Skiveren-Skagen spids PDF: Vandrekort ca. 66km.

I alt foldernes vandresti-længde 461km.

I praksis vil en vandrerute langs Vesterhavet være kortere da en del af de viste vandrestier ikke ligefrem følger kysten, som de bør, men istedet zigzagger ind på hovedveje uden grund. – Men de viste PDF kort kan bruges, da de viser mere brugbare stier langs Vesterhavet også

Vesterhavsstien langs hele Vesterhavet

Vesterhavsstien er en vandrerute og sti som løber fra Danmarks Vestligste punkt – Blåvandshuk og så helt tæt på havet op til Skagen – Danmarks Nordligste punkt. På Vesterhavsstien kan man vælge stranden eller kyststier bag klitterne. Der er ingen samlede kort og mange vandreruter er usammenhængende og flere kalder sig for stort set samme her i Vest – Nordjylland

Vesterhavsstien er den oprindelige vandresti langs Vesterhavet som folk har fulgt i hundreder af år. Forhåbentligt bliver den igen en sammenhængende vandresti en dag hele vejen langs Vesterhavet. Ihvertfald fra Blåvandshug til Skagens spids. En barsk, smuk vandretur jeg selv har gået.

Dansk Vandrelaug’s mærkning af stier langs Vesterhavet

Den version af Vesterhavsstien DVL har lagt kort frem til løber dog kun mellem Vejers og Thyborøn. Under halvvejs, et stykke langs midtJylland. Dvl’s opmærkning når dog ikke helt til Blåvandshuk, Danmarks Vestligste punkt og start på Vadehavet. I den Nordlige ende møder den heller ikke helt Naturstyrelsens Vestkyststi-rute, men stopper få km. inden i Thyborøn, istedet for v. Agger.
Se kort og beskrivelser af Vesterhavsstien hos DVL her
OutdoorActive.com telefon vandre-app OutdoorActive.com Vesterhavsstien

Lad os få en samlet officiel kyst-vandresti langs Vesterhavet

Logikken omkring vandreruter langs Vesterhavet har måske i mange år været en smule forblæst og svær at finde rundt i. Adskillige overlappende vandreruter og stier har ikke gjort det enkelt for vandrere fra ind og udland at tage på en ret enestående vandretur langs Danmarks måske største sammenhængende naturområde – Vesterhavskysten

En enkelt vandrerute af solid længde vil kunne skabe en enkelt rygrad i vandreoplevelserne langs Vesterhavet, så alle lokale og besøgende kan relatere til samme sti. Det vil på alle måder gøre det meget enklere at arbejde med at formidle den meget enestående, rå, smukke, fine, barske og helt fortryllende oplevelse det er at vandre langs Vesterhavet.

Måske er det på tide at få alle til at gå sammen om at koble de små sti-virkeligheder sammen langs Danmarks vildeste kyst, til en sti, til et forløb, på samme måde som Hærvejen og andre successfulde vandrestier i ind og udland fra Caminoen i Spanien til Appalachian Trail i USA inviterer til en enkel og smuk vandring over flere uger.

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑