Skjoldungestien (Skjoldungestierne) mellem Hvalsø, Lejre og Roskilde. Længde ca. 30 km.
Tekst af Frits Ahlefeldt, Vandreruter.dk – opdateret 2023
PDF kort Link: Se officielt kort og rute over Skjoldungestien
Officielt Website: Skjoldungestien og Nationalparken Skjoldungernes land
Overblikskort digitalt Link: Open Streetmap
Skjoldungestien er vandrestien(erne) i en af Danmarks fem nye nationalparker. Selve nationalparken blev indviet i 2015 og udspænder sig mellem Roskilde, Lejre og Hvalsø og inkluderer også en del af Roskilde Fjord. Skjoldungestien passer godt til 1-2 dages tur, eller et par dagsture fra København
Skjoldungestien: skove, historiske landkaber og en Domkirke
Den mest kendte og besøgte del af Nationalparken (med det lange navn Nationalpark-Skjoldungernes-Land) er måske selve vandrestien kaldet Skjoldungestien. På lange etaper er stien en decideret vandresti, mens den strækker sig mellem Hvalsø, Lejre og så Roskilde. Vandrestien er i god stand og forholdsvist meget brugt og har en længde på i alt 40km. inkl. et par forgreninger.
Sagnlandet og Oldtidsminder
Historisk er Skjoldungestien rig på oplevelser, den går igennem en lang række oldtidsminder, forbi jættehøje, gravsteder, hulveje og også langs den levende jernalderby ” Sagnlandet.dk ” som er enestående og helt klart et besøg værd: ( 2023: åbent April til og med Oktober) Voksenbillet 195,-,Dk.kr. Børn 130,- Dk.kr. )
Katedralen i Roskilde og danske pilgrimsveje
Vandreruten Skjoldungetien slutter ( eller starter) meget smukt ved den legendariske Roskilde Domkirke. En Katedral som har spillet en central rolle i Danmarkshistorien siden middelalderen. Og idag er Roskilde stadigt et nøglepunkt for pilgrimme der vandrer mellem Europa og Skandinavien. Og Roskilde Domkirke udgør også et nøglepunkt på de små 1000km. af pilgrimsstier, som de Danske Santiagopilgrimme har mærket i Danmark
Roskilde Domkirke er måske det nærmeste man kommer på en Dansk udgave af katedralen i Santiago de Compostella, for enden af Camino De Santiago. Og har man mod og tid kan man fortsætte fra Skjoldungestien til fods, både ned gennem Europa, til Adriaterhavet, til Rom eller Santiago. Eller Nordpå gennem Sverige og Norge til NidarosDomen ( Den mest hellige af de Norske Domkirker) – alle steder hele vejen af mærkede vandrestier.
Forbindelsen til Domkirken og til pilgrimsruterne er måske også en del af grunden til at Skjoldungestien tit bliver brugt til mere spirituelle vandringer, stillevandringer og meditative vandringer.
Skjoldungestien er også en del af den Europæiske langdistance vandrerute E6 – En sammenhængende vandrerute fra Finland til Slovenien – Læs mere om E6 vandreruten her
Skjoldungestien bliver bedre og bedre ( 2023 )
Landskabet man vandrer igennem på Skjoldungestien er blødt bakket land, hvor det er skove, fjorde og vandring langs åer og små grusstier som dominerer oplevelsen på Skjoldungestierne, med mindre stykker landevej og asfalt ind imellem.
Skjoldungestien har alt i alt et godt vandresti-potientiale, som i højere og højere grad er realiseret med shelters, god mærkning, ruter, offentlig transport (togstationer i både Roskilde, Lejre og Hvalsø gør det muligt at gennemføre vandringer på Skjoldungestien som dagsture fra København. ) Så der er god grund til at tage mod Roskilde
Digital apps. til Skjoldungestien
Skjoldungestien er en af de danske vandreruter som nu også har ( endnu) en officiel skræddersyet app til smartphone – dog en app. som kun har fået ca. 3 ud af fem mulige stjerner af brugerne ( Android)
Der findes alternative apps, som også kan bruges på andre vandrestier i Danmark. Outdooractive.com – kunne være et bud – og Skjoldungestien er på OutdoorActive.com
Officielle app til Skjoldungestien- Lavet af firmaet Combine – her er et link til den:
Link til Skjoldungestiens officielle Smartphone App: