Bornholms kyststier – vandreruten rundt om Bornholm
Af Frits Ahlefeldt (opdateret 2020 )
“Bornholm rundt” er en ca. 120 km. lang og varieret kyst-vandrerute rundt om Bornholm som bliver stadigt bedre og nu er en af de absolut mest lovende kyst-vandrestier i Nord-Europa
BornholmRundt.dk sitet med nye PDF kort links og info til vandreruten rundt om Bornholm langs kysten: Se dem her: Bornholmrundt.dk

Bornholm har en af de absolut bedste vandreruter i Danmark. En rute hvor der lige nu er meget god plads, men som bliver opdaget af flere og flere ikke mindst efter at adskillige top udenlandske rejsemagasiner har fået øjnene op for Bornholm og kåret Bornholm som en af de mest seværdige i Verden.
Apps til Bornholms kyststier – Bornholm Rundt – Smartphone og tablet:
Der fandtes tidligere en app. til Bornholms kyststier, men p.t. er den ikke at finde. Dog har jeg selv lagt en første version op af en vandrerute på den store trail app. ViewRanger: ( både til pc, android og Iphone )
Bornholms Kyststier på Viewranger app
Bornholm rundt – Google maps ( selv lagt en af mine vandringer op her )
GPX fil – Bornholm rundt – kyststien vandring – Min GPX fil ( til brug i feks Garmin)
Til Iphone findes også en app ( 9 kr. )
Iphone – Bornholms kyststier kan ses her
En klassisk rute
Bornholms vandrerute var tidligere meget kendt, men idag er den vandrerute der løber helt nede langs vandet rundt om den gamle ø, næsten glemt. Vandreruten rundt om Bornholm følger de små redningsstier eller stranden, og rummer en meget stor variation og et utal af helt særlige og fortættede stemninger.
Forløb
På Bornholm rundt, når man forbi de stejle dinosaur klinter og Dueoddes hvide sandstrande på sydsiden, de urgamle smuldrende røde granitklipper på østsiden, videre til de dramatiske bregnefyldte, duftende sprækkedale på nordsiden og tilsidst til de mere end hundrede meter højt beliggende, vindblæste klippestier, dramatiske udsigter og den enorme borgruin midt i det hele, på vestsiden.

Med eller mod uret rundt om Bornholm?
Den traditionelle vej rundt om Bornholm er “med uret” så man starter med at gå op nord mod Hammeren og Hammershus – og langt de fleste går også med uret rundt. Den officielle guide til ruten “Bornholms kyststier” følger denne retning (Bogen er udgået men kan endnu fås på bibliotekerne)
Selv plejer jeg at gå mod uret, for at starte med de lange, øde stier langs sydsiden og sluttede af med Hammershus og de andre højdepunkter på Nord og Vestsiden.
Faciliteter
Bornholm rundt ruten har et utal af campingspladser, vandrehjem på alle dagsetaper og andre overnatningssteder, restauranter, cafeer og havne med masser af super hyggelige steder, i mange grader af komfort, budget og afstand .
Marchen rundt om Bornholm (3-4-5 Juli 2020)
Der findes en arrangeret Bornholm rundt march på 3 dage (125km.) rundt om øen – der følger kyst-stien meget af vejen (ikke på sydsiden, hvor marchen følger hovedvejen). Marchen er en dansk klassiker ( i +40 år) , med overnatning på gymnastiksale og glade vandrere, der kommer igen hvert år siden . (pris m. overnatning 425,- / voksen , måltider kan tilkøbes + 80,- morgenmad og 95,- aftensmad )
BornholmMarchen dagsetaper er dag 1: 30km. – Dag 2: 45 km. – Dag 3: 50km. km.
Se mere på: Bornholmrundtmarchen.dk
Guide til vandreturen rundt om Bornholm
Jeg har opbygget en skitse til vandreturen på: bornholmrundt.dk
