nordkyststien

Nordkyststien på Sjælland, ca. 100km. fra Sjællands odde over Hundested til Helsingør – kortene er gode til overblik, men følg dem ikke slavisk, de er lavet til cykling og er mest asfalt – At vandre nede på stranden og langs småstierne er lang, langt smukkere 🙂

Nordkyststien – vandretur langs Sjællands Nordkyst

Af Frits Ahlefeldt, Vandreruter.dk – opdateret 2024

Man kan følge havet stort set hele vejen langs stranden, noget stenet på visse stykker, men fuldt muligt og oftest på Sjællands Odde med fine stier lige bag stranden ( eller lign) Fra Hundested til Helsingør, var der ligefrem et ekstremløb stort set uden asfalt langs havet ( ca. 61km. i alt, med samlet under to km. asfalt) Der også er den officielle gamle Nordkyststi inde i sommerhus forstæderne, til stormfulde dage og barnevogne


Nordkyststien Hundested-Gilleleje PDF kort fra Halsnæs kommune Link

Nordkyststien Gilleleje-Helsingør PDF kort fra Halsnæs kommune Link

Link: Odsherred Vandring – På WaymarkedTrails.org

App: På OutdoorActive.com har flere lagt Hundested-Helsingør Nordkyststien (70km.) op. Men man kan gå mere langs vandet, end de ruter, som er lagt op, så de er gode at improvisere udfra.

Vandrere som har skrevet om deres vandretur langs Nordkyststien:

FrieFodspor.dk har gået hele turen (106km. ) fra Sjællands odde til Helsingør – se kort og historien om deres vandretur til Nordkyststien

Journalisten Gitte Holtze‘s vandretur langs Nordkyststien på hendes blog: Trekandtell.dk

Nordkyststien er bedst som vandrerute

Nordkyststien er oprindeligt tænkt som en cykelrute i amts regi, men turen langs vandet egner sig langt bedre som vandrerute, da man ellers skal bevæge sig langt inde i landet gennem en ørken af sommerhuse.

Istedet til fods, her kan man oftest følge stranden (over 90%)  ellers kan man følge de små stier, veje istedet for de skiftende sten og sandstrande langs Nordkysten.

Nordkyststien er genopbygget efter Stormfloden i 2013

Og selvom stormfloden der ramte Nordkysten i vinteren 2013 har flyttet en del rundt på mange af kyststrækningerne, og efterfølgende lignende storme fortsætter dynamikken, er det forsat muligt at nyde vandreturen langs vandet og mange af stierne er faktisk blevet opdateret til endnu bedre vandrestier her i 2023

Vandreruten Nordkyststien er mest kendt fra Hundested, men kan følges fra næsten yderst på Sjællands odde (færgelejet til Jylland) og så hele vejen langs det fasionable Nordsjælland til Helsingør. (en hurtig opmåling gav omkring 100km. )

Den officielle rute går fra Hundested til Helsingør, men har man tid er det helt sikkert værd at tage hele turen fra Sjællands odde til Helsingør til fods. Samtidigt er det også den retning ( Mod Helsingør) som de fleste garvede Nordkystvandrere anbefaler da man slutter i Hamlets, sørøvernes og nonnernes legendariske gamle havneby

Stemning
Stejle klinter, smukke strande og lange stræk helt nede ved vandkanten er det der venter på Nordkyststien, krydret med lækre restauranter og cafeer med friskbagte croisanter og cafe latte i flere varianter, der ellers normalt er stylet til de forvente velhaver Københavnere der er trukket her op til deres ofte store, gamle og smukke sommerhuse langs Nordkysten. Kendis steder som Tisvilde, Gilleleje, kikhavn og Hornbæk er ligesom Skagen små idyliske fiskerlejer der nu er polstret med lækre biler og modebevidste kendte tilflyttere og udenlands danskere på grænseplader.

Det var her på Nordkyststien Søren Kirkegaard blandt andet tog op for at tænke eksistentialisme og også her Niels Bohr trak Heisenberg op, da denne fik hjemve… Men på vandringer langs kysten lyder det at Bohrovertalte Heisenberg til at blive så de sammen kunne udtænke kvantemekanikken og grundsten til den moderne fysik.

Også Polarforskeren Knud Rasmussens smukke bolig er her som museum, der er de dramatiske fyr omkring Gilleleje, der er munkeruphus kunstmuseum, Rudolf tegners skulptur museum og Marienlyst lige før Helsingør

Ruten er lige meget en natur rute, som en “se på huse” tur langs stranden, idet de utallige sommerhuse ofte kan ses lidt tilbagetrukket fra stranden.

Der er få shelters på ruten men ellers masser af bed&breakfast, vandrehjem, hoteller og kroer.

Ind imellem er der oaser som Troldeskoven, Melsted lynghede, Heatherhill (lyng naturreservat) Tegners skulpturpark, Hornbæk kystskov og det meste af Sjællands odde.

Afslutningspunktet på turen det gamle og maleriske Helsingør med den enorme og sagnomsuste borg Kronborg, der kan ses langt for enden af horisonten lang tid før man når frem til de krogede gader og små cafeer, færgerne til Helsingborg, Hamlet og Holger Danske.

Til og fra Nordkyststien

Der kører både busser og toge langs Nordkyststien og der er både tog til og fra Helsingør, til Gilleleje og der er togforbindelse til Hundested og bus til Sjællands Odde færgehavn

Tjek evt. forbindelserne på Rejseplanen.dk

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑