HÆRVEJEN

500km. + Vandresti Nord-syd Jylland

Jylland fra Tyske grænse til nord. Padborg-Viborg og til Hirtshals / Frederikshavn
Hærvejen har refugier (åbent Juni-Aug) og stien følger de gamle fortællinger om stude, hær og folkevandringer langs den jyske højderyg.

VESTKYSTSTIEN

80-100km. langs Vesterhavet, Nationalpark Thy og Cold Hawaii

Vestkyststien langs Jyllands Vesterhav er måske den vildeste 1 uges vandretur i Jylland. Næsten udelukkende gennem klitter og kystnatur – inkl. Danmarks mest kendte Nationalpark, Nationalpark Thy. Og det er samtidigt en vandretur som løber forbi legendariske og hyggelige surf hang-out steder langs “Cold Hawaii

HIMMERLANDSSTIEN

79km. Mellem Viborg og Løgstør, Jylland

Himmerlandsstien i Jylland, syd for Limfjorden. er en ca. 79 km. lang cykel, ride og vandresti langs en nedlagt jernbane mellem Viborg og Løgstør. Stien går forbi 12 tidligere stationsbyer og er med shelters, lejrpladser, vand og toiletter, og er egnet til barnevogne m.m. 

MOLSRUTEN

80km. Grenå-Århus over mols bjerge

Mols er kendt for sine smukke og meget grønne landskaber og denne rute løber gennem det meste af det bedste på Mols med en afstikker til det idyliske Ebeltoft.
Link: Molsruten

KYSTSTIEN

+3000km. projekt for national kyststi ( Vandreruter.dk projekt)

Projekt om at samle de danske kyststier til en samlet national kyststi, både for at indarbejde tiltag mod havstigninger og støtte biodiversitet og lokale fællesskaber. Og gøre kyststierne tilgængelige både for lokale, nationalt og internationalt.

TRÆKSTIEN

110 km. Silkeborg-Randers langs Gudenåen

Vandrestien langs Gudenåen er en hemmelig perle, hvor man skal være forberedt på at stierne kan være oversvømmet og hvor man kommer helt tæt på Danmarks største å, den eneste som efter sigende må kaldes for en “flod” Er ved at blive opgraderet til "Gudenåstien" for 30 Mio. kr.
Link: Trækstien

DRIVVEJEN

200km. Vestjylland indland v. Esbjerg

Drivvejen er et ældre vandreprojekt skabt under amterne. Drivvejen har forbindelse både nord og syd og passerer igennem Tønder, Ribe, Varde, skjern og Holsterbro.
Link: Drivvejen

GUDENÅSTIEN

MidtJylland 170 km. ( projekt )

Gudenåstien er et over 170 km. langt dansk vandreruteprojekt som har været mange år undervejs, men som i 2020 har fået gevaldig medvind med både Nordeafonden og Naturstyrelsen nu med helt i front

MARSKSTIEN

54 km. lang rund-vandresti Tønder-Højer t/r

En ny vandresti i Tøndermarsken, der løber mellem Tønder, Rudbøl, Højer og Møgeltønder, og tilbage til Tønder. Et stort projekt og opgradering af vandremulighederne langs vadehavet
Link: Marskstien

VESTERHAVSSTIEN

Ca. 450 km. lang kyststi langs hele Vesterhavet ( forslag)

En kyststi ude langs Vesterhavet, er der allerede, næsten. Det er bare at samle de mange overlappende vandrestier til en lang, vild, enestående kystvandring gennem den mest storslåede vilde natur i Danmark
Link: Vesterhavsstien

GRÆNSESTIEN (Projekt)

Ca. 70km. vandresti langs Dansk-Tyske Grænse

Grænsestien er et Vandreruter.dk projektforslag om en vandresti der løber langs den Dansk Tyske grænse. Der løber p.t. en cykelrute ad landeveje ( 130km.) Men en decideret vandresti vil være kortere ( ca. 70km.) og gå gennem natur, istedet for at følges med biler
Link: Grænsestien

BRYRUPBANESTIEN

ca. 60km. jernbanesti mellem Horsens og Silkeborg

Bryropbanestien kaldes også Naturstien Horsens-Silkeborg. Den følger den nedlagte Bryrup jernbane og er en sti velegnet til cykler, barnevogne, rullestole m.m. Der er lejrpladser: shelters, vand og muldtoiletter hver ca. 10-15km.
Link: Bryrupbanestien

MOLSBJERGESTIEN

Jylland ca. 60+ km.

Et nyt vandresti-projekt ved Nationalpark Mols bjerge og Naturstyrelsen og med støtte fra en række organisationer m.m. om at lave en vandresti gennem Mols bjerge Nationalparken

KONGEÅSTIEN

ca. 67+km. vandrerute langs Kongeåen i SønderJylland

Kongeåstien er et forholdsvist nyt vandresti projekt der løber langs Kongeåen. Det starter lidt i ingenting p.t. men kan med fordel og let forlænges til Kolding (20km.) så man kan vandre fra Øst til Vest tværs over Jylland langs Kongeåen
Link: Kongeåstien

VADEHAVSSTIEN

ca. 80-130km. vandresti langs Vadehavet, Jylland

Et forslag til en lang sti langs hele Nationalpark Vadehavet. En vandresti som kan forbindes med eksisterende vandreruter i Tyskland og Holland til en international Vadehavs-vandrerute på op mod 1000km.
Link: Vadehavsstien

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑