haervejen

Hærvejen vandrerute går fra den tyske grænse, op over Viborg og Aars, til enten Frederikshavn eller Hirtshals (ca. 475km. / 500km. ialt)

Officielt dansk website: haervej.dk

Af Frits Ahlefeldt – opdateret 2020
Hærvejen  er måske den mest kendte dansk vandrerute. En historisk rute der meget af vejen følger Jyllands højderyg med god afmærkning og mange faciliteter.  

Langs Hærvejens ældste del: Padborg-Viborg (ca. 280km. / 14 dage ) er skabt en perlerække af refugier (billige overnatningssteder) inspireret af overnatningsstederne på pilgrimsruten til Santiago.

Hærvejen er nu forlænget videre fra Viborg og nordpå, så der nu går mærket vandrerute videre op i Nordjylland både til Frederikshavn og Hirtshals. Hærvejen har dermed fået fuldvoksen status af en Dansk / Europæisk Pilgrimsled mellem Santiago de Compostella, sydpå i Spanien (+ ca. 3000km. ned gennem Europa til fods)  og nordpå til Nidaros Katedralen (Tronheim)  i Norge (eks: link: ca. 643km. / 32 dage til fods oppe i Norge. Oslo-Tronheim til fods)

Længde: Hærvejen kan vandres begge retninger og er ialt ca. 500 km. fra Tyske Grænse (Padborg) til Hirtshals – Fra Tyske grænse til Frederikshavn er Hærvejen ialt 475 km.

Hærvejen vandrerute længder / kort

Det letteste er at bruge Haervej.dk s officielle app. Dog får den hårde ord med af anmelderne og under tre ud af fem stjerner. Hent den her:

Android Hærvejen app
Iphone Hærvejen app

En anden lidt mere teknisk krævende løsning er at hente kort fra OpenStreet map:

Hærvejen: Tyske grænse (Padborg) til Viborg = 280 km. / 10-15 dage m. herberger.  (link http://www.openstreetmap.org/relation/1792585)

Hærvejen: Viborg til Aars = 60 km.  (link: http://www.openstreetmap.org/relation/4003809 )

Hærvejen Aars til Hirtshals = 160 km.  (Link: http://www.openstreetmap.org/relation/4004055 )
Hærvejen Aars til Frederikshavn=  135 km. (Link: http://www.openstreetmap.org/relation/4004054 )

Men bedste kort til print og GPS koordinater findes på Haervej.dk

Guidebog (2017) : (Link: se hos Saxo.com )

Hærvejen har  en guidebog (Padborg-Viborg), “Hærvejen – en guide til vandrere og cyklister”, udgivet sidst i 2016 (Forfatter: Gert Hougaard Rasmussen)

Guidebøger til Hærvejen kan også hentes GRATIS på Biblioteket – dog ældre ( 2010 og frem) og apps er sti og herberg mæssigt bedre opdateret. Men brug linket her til bøgerne på bibliotek.dk:

Henrik Tarp (2016) Hærvejen : pilgrimsvejen fra Hirtshals-Frederikshavn til Danevirke (2016)


Gert Hougaard Rasmussen – Hærvejen – guide til vandrere og cyklister (2010)

Hærvejsmarchen er altid sidste weekend i Juni, ( 26-28 Juni i 2020 )

Hærvejsmarchen trækker op mod 9000 deltagere og er arrangeret af Hærvejsmarchen under IMLwalking.org ( International Marching league) der er en international vandremarch bevægelse, der arrangerer ikke-politiske Non-profit vandre-events mere end 25 steder i verden.

Man kan tilmelde sig og læse mere på: haervejsmarchen.dk/

Så er der også en 1-7 dages Hærvejsvandring (foreningen Fodslaw) Det er en op til 300km. lang organiseret vandretur den 5-11. juli 2020 ( uge 28)

Hærvejen er en af Danmarks mest gennemførte vandreruter. Ikke mindst det at der ligger detaljererede kort klar ( ikke til udprint str.) på alle etaper på Hærvejen (Også de nye til Hirtshals og Frederikshavn i Nordjylland) Hvis de bare havde gjort det muligt at downloade PDF kortene i lidt bedre opløsning, så man kunne printe dem ud, er det noget der med fordel kunne kopieres af de andre vandreruter herhjemme i Danmark.

Hærvejsruten fra den Tyske grænse -Viborg
Vandreruten Hærvejen er en meget stor (tocifret millionbeløb) satsning på at skabe stier langs de gamle fortællinger om stude, hær og folkevandringer, mens man bevæger sig 280 km. langs den jyske højderyg forbi bakkede landskaber, dramatiske skrænter, frodige skove og vidtstrakte flade hedearealer.

Hærvejens vandresti løber ofte adskilt fra cykelruten og Hærvejen kaldes også for “pilgrimsruten” for ifølge traditionen og folkene bag den nye fortolkning af vandreruten, er Hærvejen den klassiske pilgrimsvej ned gennem Jylland, som pilgrimmene fulgte i Middelalderen på deres vej ned mod Rom, Bethlehem og Santiago de Compostella, eller nordpå op til Nidaros Katedralen i Norge.

Hærvejs vandreruten er samtidigt en del af det europæiske E-nummerede rutesamarbejde og forbindes i begge ender videre som en del af den næsten 5000km. lange E1 Eupæiske fjern-vandrerute.

Overnatningsmuligheder – lejrpladser, herberger, vandrehjem, camping  m.m.

Herberger på Hærvejen – En seng for natten med inspiration fra Camino de Santiago

Prisen er i 2020 er rundt; 100 kr/nat/person og de 14 herberger (Padborg-Viborg) og de ca. 14 nye herberger på nye nordlige ruter langs Hærvejen er officielt åbne fra 1. juni til 1. September…

Men flere af dem siges at kunne benyttes, efter aftale, hele året, hvis man ringer til de enkelte herberger og booker udenfor sæsonnen. Hærvejens herberger er inspireret af Pilgrimsruten til Santiago de Compostella, gennem Frankrig og Spanien og folkene bag overnatningstederne har arbejdet med at skabe et system af overnatningssteder, der giver den enkelte vandrer mulighed for at bevæge sig langs Hærvejen med meget lidt bagage.

Omkring overnatning på Hærvejens herberger er der nogle få hovedregler:

  • Du kan reservere plads på forhånd, men det er ikke påkrævet
  • 2020: ca. Pris: 100-125 kr. pr. voksen ( børn under 12 år i følgeskab m. voksen er gratis)
  • Herbergerne er forbeholdt vandrere, pilgrimme, ryttere og cyklister
  • Du skal selv medbringe sovepose og mad. Værterne tilbyder evt. gårdsalg af fødevarer mv.
  • Pladserne fyldes op som folk ankommer (oftest er der åbent fra 17:00 til 10:00 næste formiddag)

Læs mere om Hærvejens herberger her:

 haervejsherberger.dk og på Haervej.dk Herberger