Alene på vandring med mange

Det at være på solotur, betyder sjældent at man ikke har nogen at snakke med, selvom man er mutters alene

Samtaler i ens hoved på vandretur

Tekst og tegning af Frits Ahlefeldt. Vandreruter.dk

De fleste af os fører samtaler med folk i vores hoveder, både de svære, de sjove og dem vi håber på. Det er en meget grundlæggende del af den måde vores hoveder fungerer på – vi fortæller historier og fører samtaler med folk, uanset om der er nogle mennesker omkring os

Er det godt eller dårligt… det er der mange svar på. Meditation snakker om at finde roen og stopper de indre fortællinger for at være til stede i nuet. Samtidigt så er vandring en af de aller bedste muligheder for at forberede sig på svære situationer, eller gennemtænke job-interviews, fest-taler eller hvad man nu har af ting foran sig.

Så om det er godt eller dårligt handler mindst lige så meget om hvilke samtaler man fører og hvordan de kan hjælpe en til at forstå, acceptere eller trives bedre

Men uanset så er det med samtaler i ens hoved, som med dem udenfor på vandretur. Nogle gange er det bedst bare at lytte til roen og vinden i træerne.

Mand som går mens han fører samtaler med en række mennesker i talebobler. Illustration Frits Ahlefeldt
Selvom man er alene på vandretur kan man have mange med i tankerne

Der er lukket for kommentarer.

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑