Konsulent og formidlingsarbejde – hvordan vi kan gøre vandring i Danmark bedre
Tekst af Frits Ahlefeldt – 2022
Jeg bidrager meget gerne med min viden og erfaringer omkring hvordan vi kan gøre vandring i Danmark bedre. Mange steder rundt omkring i Danmark og udlandet ligger folk inde med unik viden og forståelse af hvad der virker og hvad den bedste måde at lave alt fra stier, til shelters, til refugier, til vandreruter og apps, websites og events på. Viden jeg i mit arbejde deltager bredt i, og gør mit bedste for at indfange og dele videre, så vi kan få gavn af hinandens viden og indsigter indenfor vandring
Ideudvikling
Med en kombineret baggrund fra Kunstakademiets arkitektskole ( 1991 – 2000) og fra Kommunikation på Universitet ( 2000-2006 ) har jeg både en landskabs-design forståelse og en teoretisk kommunikations forståelse.
Det kombinerer jeg så med mere en 15 års praktisk erfaring som vandrer, ideudvikler, formidler og grafisk facilitator på over 100 projekter om især klima, trivsel og miljø. Udført i samarbejde med organisationer som Naturstyrelsen, RealDania, Teknologisk institut, regioner og også kommuner over firmaer i alle brancher og størrelser over hele landet.
Oplæg om steder, trends og muligheder
Som en del af mit arbejde holder jeg også oplæg og sætter fokus på hvad der er af viden, trends og muligheder indenfor vandring.
Pilgrimsvandring
Pilgrimsvandringer. Jeg har f.eks. brugt over sammenhængende 3 måneder på vandre Camino de Santiago og samtidigt researche hvordan steder, arkitektur, vandrere og stier virker sammen optimalt . Herhjemme har flere og flere stier og steder taget netop pilgrims trenden til sig. Hærvejen med sin struktur af refugier er direkte inspireret af Camino de Santiago og på Møn tog lokale ildsjæle en eksisterende vandrerute: “Møn Rundt” og genopfandt den som Camønoen – en pilgrimsvandring der nu er blevet en af de mest populære, selvom meget lidt i selve landskaberne blev ændret.
Trail løb og ekstrem vandring
Andre hurtigt voksende trends p.t. er ekstrem trail-løb. Bornholm har lige sat rekort i 2018 m. et 232 km. løb, begge veje hele vejen rundt om øen… på under 48 timer. Andre ekstrem vandringer og løb følger også denne trend
Vild mad
Endeligt er hele vild mad, sanke og lokal mad også en trend vi vil se vokse over de næste år. Restauranten Noma skød denne trend helt til top – ikke bare i Danmark, men da Noma blev kåret som verdens bedste restaurant og samtidigt lancerede projektet VildMad.dk – satte det også Danmark på verdenskortet som et sted go mad, vild mad og lokal mad er det samme. En trend vi direkte kan se og støtte ude på stierne herhjemme.
Digitale nomader og andre trends:
Andre trends som digitale nomadevandrere, der ikke længere er tilknyttet et fast sted, men mere en fast sti og en smartphone, er også noget vi kommer til at se meget mere, ligesom en modning af hele vandringsoplevelsen – Med et større samarbejde med lokale, bedre forståelser, bedre apps ( og færre ). Og ikke mindst vil vi snart også se en hel række politikere, organisationer og medier, der alle bringer vandring mere i front.
Kontakt mig endeligt hvis du / I ser en mulighed for at jeg kan indgå i et projekt eller samarbejde omkring vandring: Kontakt Frits