
Vandreture herhjemme vil med stor fordel kunne kombineres med at dyrke vild øko-mad langs en ny slags spiselige vandrestier
Der er mange gode ting ved at kombinere vandring med øko-mad som vild frugt, nødder, grønsager og urter, og måske ville det endda være muligt at tænke konceptet ind som en opgradering af eksisterende vandreruter, så vandrerne kunne smage sig frem på vandrestierne og landskaberne herhjemme i langt højere grad end nu
Urban farming har efterhånden længe været en popuær trend i de store byer herhjemme. Urban farming går kort fortalt ud på at bruge de små rest-områder i byerne til at opdyrke små områder med (oftest) økologiske, spiselige, lækre arter, en form for intensiv micro-farming, hvor man i fællesskab dyrker små jordstykker til glæde for alles maver, for sammenholdet og for fællesskabet.
Fra urban farming til trail farming
Samtidigt er det en trend som helt naturligt og enkelt ville kunne bringes ud til de omkringliggende vandreruter og stier herhjemme, hvor smagsoplevelser gennem året ville kunne få flere vandrere ud og også give dem en helt ny dimension af gastronomiske oplevelser og danske mad-muligheder, ved at tage ud på vandring i landskaberne.

Hvordan kan man lave spiselige stier i praksis
Konceptet går enkelt ud på at opgradere de danske vandreruter med flere frugt, bær og spiselige arter. Man kunne f.eks. plante nogle af de mange næsten glemte, men hårdføre traditionelle æble og pæresorter, hindbær, brombær, solbær, havtorn typer osv. Det er arter som dels er med til at bevare planternes naturlige diversitet, men ikke har været brugt, og mange af disse traditionelle og smagsfulde varianter er faktisk udryddelses-truede, da de ikke er kommercielt ligeså indbringende som de få mainstream frugt og bær-arter vi alle kender fra de store supermarked-kæder, og de kan heller ikke købes i de store have-centre, da der ikke er efterspørgsel nok efter dem.
De bedste restauranter henter allerede ingredienser i den vilde natur
Men samtidigt er disse gamle dansker plante-arter noget som de aller-bedste restauranter herhjemme (der også er blandt de bedste i verden præcis derfor) for længst har fået øje på og smag for, men disse arter kunne være langt mere tilgængelige og gratis for alle, og derudover kunne sådanne “mad-stier” være med til at sikre disse nu sjældne arters overlevelse og få folk ud og opleve landskaberne og mødes i virkeligheden istedet for på Facebook.
Spiselige stier vil hjælpe biodiversitet og skabe flere levesteder for vild natur
Samtidigt ville flere økologisk dyrkede, spiselige frugt og grøntsager langs vandreruterne også øge den lokale mængde føde og levesteder, der er tilgængelig for vores vilde fugle og dyrarter gennem året, og dermed hjælpe til at støtte det naturlige dyreliv herhjemme og skabe flere “grønne koridorer”.
Spiselige stier som en naturlig del af børns uddannelse
Sidst men ikke mindst ville økologiske og spiselige frugt, nødder og urter langs vandrestierne give en unik mulighed for at lære de næste generationer om miljø, ikke fra bøger, men som praktisk handling, og pleje, smagsoplevelser og udforskning udendørs på dage hvor skolerne dropper de digitale “smartboards” ungerne sædvanligvis sidder foran og istedet tager dem ud på opdagelse i de lokale nærområder, langs stier der bugner af oplevelser og skatte.
Økologi kombineret med smag, trivsel og biodiversitet
Ved at tænke udendørs-aktiviteter sammen med smagsoplevelser i en økologisk, fælles ramme, der er tilgængelig for alle, kan man skabe nogle helt nye og unikke muligheder for at genskabe folks tilknytning til de steder de bor og lever.

Tilknytning til det sted man bor har vist sig at have en stor betydning for folks trivsel og give bedre sundhed og mindre stress, og hvis man giver folk en ekstra grund til at komme ud i naturen, kan det tænkes at være med til at skabe nye relationer, ikke mindst til de lokale landmænd, og samtidigt styrke et nærende, sundt, lokalt og bæredygtigt vandre-stisystem, der kun kræver meget små investeringer, for en potentielt meget stor gratis nytte-effekt, både for mennesker og natur 🙂
Tekst og tegning af Frits Ahlefeldt, vandreruter.dk
Skriv et svar