Om sitet
Kort om vandreruter.dk
Maj 2012 af Frits Ahlefeldt
Vandreruter.dk er mit arbejde med at formidle/fremme vandring i Danmark med opdaterede oplysninger om vandreruter, nye links, steder, freaks der går, legender, tanker og indtryk fra ruterne.
Vandring er en helt særlig måde at opleve steder på og Danmark har over 7000 km. vandreruter, der kan formidles langt bedre end de bliver p.t.
Det er det vi skal gøre meget mere ved.
Vandreruter.dk startede som en snart 10 årig personlig nattevandring, og har til formål at udbrede kendskabet til og muligheden for at vandre i Danmark gennem at bruge nettet og alt hvad der ellers findes til at udbrede kendskab til hvad det er at vandre, hvorfor folk gør det og hvad der kan opleves ude på stierne.
Sitet laves, programmeres, skrives og tegnes af mig… Frits Ahlefeldt.
Frits Ahlefeldt
HikingArtist.com
Ahornsgade 24, 2. th.
København N.
+45 20 74 26 72
Jeg henviser til det top-tunede forum outsite.org for spørgsmål og hurtige svar omkring turmuligheder, steder, udstyr m.m.
Ideen bag Vandreruter.dk
Jeg har en passion for det felt hvor naturoplevelser krydser kulturspor og vandring i Danmark er fyldt med præcis dette. Vi har nogle af de smukkeste kystvandrestier og en tilgængelighed til naturen, som er værd at værne om. Og den bedste måde at gøre dette på er ved at bruge stierne, holde dem åbne og hjælpe med at spinde nye historier, oplevelser, skæbner og liv ind i vores landskaber, for at bevare dem og holde dem levende.
Det er det som vandreruter.dk skal hjælpe med.
Lidt om mig
Min baggrund er kort fortalt at jeg har vandret siden 1986 og har min grund uddannelse fra 8 månders friluftsuddannelse i de norske fjelde tilbage i 1987.
Lige siden har jeg så vandret og også suppleret med 10 år på arkitektskolen, sluttende på Landskab efter en 1.500km. pilgrimsvandring til Santiago, og efterfølgende har jeg taget en Cand.It kandidatgrad i digital kommunikation med speciale i at formidle vandring (2006) for at være opdateret omkring digital formidling af det at vandre.
Siden har jeg så haft sitet her og jeg prøver at nå så meget som jeg kan med at opdatere muligheder, ruter.m.m.
Jeg bor i København med min kæreste og mine to små piger.



