Den nye 180 siders guidebog til Sydfyns 220km. lange Øhavssti, er den mest omfattende guidebog til en dansk vandrerute, med detaljeret information, billeder og farvekort til Øhavsstien. Versioner på tysk og engelsk vil følge efter.
Sidste nyt 13 August 2010:
Bogen er udkommet idag (13 august 2010) og vil koste omkring 150 kr. + evt. levering – her er titel og ISBN nr. , så kan enhver boghandler finde den:
Øhavsstien – en vandretur rundt om det Sydfynske Øhav
ISBN: 978-87-993992-0-8
(Udgiveren Naturturisme.dk ved måske også hvor den kan fåes mail: dso@svendborg.dk)
Det er folkene fra Øhavsstien der står bag guidebogen og de har fået den erfarne naturvejleder og biolog, Jesper Vagn Christensen med på holdet, som de sidste mange måneder har travet Øhavsstien tynd og lavet en stor research omkring den 220 km. lange øhavssti langs det Sydfynske Øhav.
Ny standart indenfor formidling af danske vandreruter?
Guidebogen til Øhavsstien sætter en hel ny standart for formidling af vandreruterne herhjemme og den nye bog er rigtig flot.
Guidebogen er forsynet med detaljerede rutekort i farver og med masser af info og historier om interessante steder, historiske bygninger, natur, landskaber, geografi og andre baggrundsoplysninger til turene langs det Sydfynske Øhav.
Den nye Guidebog til Øhavsstien har samtidigt have de praktiske oplysninger om overnatningssteder, toiletter, indkøbsmuligheder og GPS koordinater til naturlejrpladserne langs ruten, så vandrere på Øhavsstien vil være langt bedre klædt på til at gå denne rute, end nogen anden opmærket vandrerute i Danmark.
Bag Øhavsstien og bogen
Det er en tværkommunal konstruktion, skabt af de Sydfynske kommuner,Naturturisme I/S, der står bag Øhavsstien og guidebogsprojektet. Her er det Rico Jensen og Søren Lisby m.fl. fra Naturturisme I/S der har haft meget travlt med research og med at klargøre guidebogen til trykkeriet.
Og det må siges at være lidt af et scoop at man ikke alene har fået Jesper Vagn Christensen indover ved udformningen af den nye guidebog til Øhavsstien men også den kyndige Erik Møller Nielsen skal have kredit for sin research langs Øhavsstien, der i høj grad er brugt i den nye guidebog.
Jesper Vagn Christensen var i forvejen en af dem der kendte Øhavsstien, naturen og landskaberne på Sydfyn allerbedst, og han har de sidste 20 år haft en central rolle i naturformidling på Sydfyn, gennem sit job som naturvejleder, ansat i Skov og naturstyrelsen. Senest har Jesper Vagn Christensen også arbejdet med den nye Øhavssti og han ved derfor en masse om områderne, stien og ikke mindst om hvad det er for ting som vandrere langs Øhavsstien gerne vil vide mere om.
Gratis foldere til Øhavsstien kan fås nu
Udover bogen har folkene bag Øhavsstien på Fyn også lavet en række foldere med detaljerede kort og info til Øhavsstien, kortene ligger klar på biblioteker og turistformidlinger over hele landet.
Folderne kan også downloades her i pdf format. Link til foldere over Øhavsstien.
Den nye guidebog kan bestilles hos boghandleren ved at give disse oplysninger:
Øhavsstien – en vandretur rundt om det Sydfynske Øhav
ISBN: 978-87-993992-0-8
Bogen er blandt andet støttet af Friluftsraadet og Skov og NaturStyrelsen og udgives af Naturturisme I/S











